Platform

Platformen består af en række rammeværk med tilhørende devops support og infrastruktur as a service. Rammeværket til indlæsning af data fra datakilder (ingestion framework) leverer data i henhold til den vedtagne standard for bronzedata, mens rammeværket til standardisering og samkøring af data (modelling framework) leverer sølv- og gulddata i henhold til vedtagne standarder. Rammeværket til udstilling af data til aftagere (serving framework) leverer platindata, mens det administrative rammeværk (management framework) omfatter komponenter til konfiguration, drift og overvågning. 

Administration

Platformen administreres og driftes ved brug af en række governance-komponenter. Konfigurationssystemet anvendes til specificere den ønskede databehandling i indlæsnings-, modellerings- og udstillingslag. Korrektion og godkendelse af data udføres ved hjælp af et write-back system og endelig overvåges platformen ved brug af en monitoreringsapplikation. Komponenterne kan afvikles på  understøttede services og anvendes som en del af den samlede platform eller som selvstændige komponenter, forudsat definerede snitflader til en dataplatform opfyldes..

Udstilling

Udstillingslaget i platformen har til formål at stille data til rådighed for brugerne i formålsspecifikke formater og layouts til brug i aftalte værktøjer. Data kan desuden aftages via REST API ved at abonnere på foruddefinerede datasæt. Platindata anvendes i applikationsmodeller til foruddefineret rapportering, mens gulddata stilles til rådighed til selvbetjeningsrapportering og sølvdata til selvbetjeningsmodellering. 

Modellering

Modelleringslaget i platformen har til formål at samkøre data på tværs af datakilder samt at omdanne data til informationer ved anvendelse af vedtagne begrebsmodeller indenfor relevante domæner. I modelleringslaget omdannes bronzedata fra indlæsningslaget først fuldautomatisk til sølvdata, ofte benævnt standardiseret data. Herefter modelleres og samkøres sølvdata på tværs af datakilder i konsoliderede entiteter, der tilsammen udgør modeller og opbevares i henhold til den vedtagne standard for gulddata. Modelleringslaget kan afvikles på en eller flere af de understøttede databehandlingsservices, ofte big-data services, og understøtter behandling af multiple modeller fordelt på multiple databehandlingsservices alt efter formål og kapabiliteter.

Indlæsning

Indlæsningslaget i platformen har til formål at hente og opbevare det rå og ubehandlede data fra de ønskede datakilder og anvender en såkaldt lambda-arkitektur med både batch- og streaming-databehandling. Data opbevares i en data-lake og understøtter de såkaldte tre v'er volume, variety, velocity med filbaseret lagring. Data opbevares dels i det oprindelige format det hentes eller modtages i samt i den vedtagne standard for såkaldt bronzedata. Indlæsningslaget kan afvikles på en af de understøttede ELT-services og anvendes som en del af den samlede platform eller som selvstændig komponent, forudsat snitflade til konfiguration opfyldes..